Nyheder og små tips om hacking

Så nemt er det at hacke den nye iPhone software 2.0

Naturligvis har jeg en iPhone. Købte min flere måneder før den officielt blev lanceret i Frankrig.

iPhone er — i Frankrig — bundet til Orange, og det koster en formue, hvis man skal købe den uden kontrakt. Omend jeg kan forstå, at man sælger nye telefoner dyrere, når der ikke er støtte fra operatøren, så talte vi her om langt over det dobbelte.

Desuden så vil jeg ikke bindes til nogen operatør overhovedet (og især ikke Orange!).

Derfor har min iPhone altid været hacket.

Fordelen ved en hacket iPhone var også, at man kunne installere en masse smarte programmer (gratis eller betalende) lavet af flere fælleskaber. Og det var meget rart.

I sin tid var det at låse en iPhone søreme vanskeligt. Der skulle pilles, laves en hele masse, findes alle mulige filer rundt omkring på nettet, m.m. Det var søreme svært.

Det er meget nemmere i dag.

Den nye firmware, version 2.0, er kommet ud for knap en uge side.

Det er den firmware, der bruges på de nye iPhone (3G), men den kan installeres gratis på de “gamle” iPhones og på iPod Touch for et mindre beløb.

Naturligvis er den nye version også hacket, og dev-team har (endnu en gang) gjort miraklet muligt.

Her får du brugsvejledning til at hacke din iPhone 3G eller din “gamle” iPhone med den nye version af softwaren.

Det, du vil se, er på en Mac OS X, men programmet findes til Windows også, og jeg går ud fra, at fremgangsmåden er den samme, men det ved jeg ikke. Jeg har ikke prøvet det.

Jeg kan kun sige, at via Mac OS X versionen virker det fint og uden problemer.

Helt i bunden af artiklen har du også førstehjælp, hvis det går galt, men jeg kan sådan set ikke garantere noget, vel?

1) Først skal du downloade og installere den nye version af softwaren (2.0) gennem din iTunes. Når iTunes spørger dig, om du vil gendanne fra en gammel installation eller lave en ny, skal du vælge ny.

2) Imens den gør det, kan du sagtens downloade og installere hackerprogrammerne. Du kan finde Pwnage Tool forskellige steder. Du kan downloade programmet:

a) Herfra (Mac),

b) herfra (Mac),

c) eller herfra (Mac).

Der burde være en Windows-version af metoden her.

Du skal også bruge en Bootloader program. Der er tale om en pakket fil, du bare skal pakke ud samme sted som programmet (fx på dit skrivebord).

Programmet kan selv finde det, men hvis ikke, så kan du fortælle det, hvor filerne befinder sig, ved at browse dertil.

Du kan downloade bootloader-programmet herfra.

Der burde findes en Windows-version af filerne:

a) Her for iPhone 1. generation, som skal opgraderes,

b) og her for de nye iPhone 3G.

Når du har downloadet og installeret programmerne, skulle din iPhone gerne være gået “brick” (mursten).

I den tilstand, den er i nu, kan du bruge den som papirpresse — med hvilken du dog kan ringe til 112.

Nu skal vi have lidt liv i dyret.

Du kan slukke iTunes, hvis du vil.

Så starter du programmet Pwnage Tool.

Når du kører Pwnage, burde du se denne skærm:

trin1.png

“Gammel” iPhone til venstre, iPod Touch i midten og den nye 3G til højre. Jeg har så sat flueben ud for min model ved at klikke på den.

Bemærk, at øverst kan du se Simple mode, Expert mode og Log. Jeg nøjedes med Simple mode.

Du klikker bagefter på den blå pil i bunden.

Du vil kunne se den ny software, du klikker på den, så der kommer hak i den.

trin2.png

Klik derefter på den blå pil.

Jeg fik følgende billede første gang, fordi jeg ikke vidste, at man skulle downloade denne hersens bootloader.

trin3.png

Du burde ikke se det, da du har downloadet og udpakket filen. Hvis ikke, skal du ikke søge på webbet, men browse til filen (har du husket at pakke den ud?).

Så, her igen, du burde ikke se ovenstående skærm, men rent faktisk denne her:

trin4.png

Om jeg vil? Naturligvis vil jeg!

Her, hvis du klikker på No, har du tabt mig på vejen.

Du klikker på Yes, naturligvis, for derefter at se det her:

trin5.png

Og her skal du klikke på No.

Første gang jeg prøvede, trykkede jeg da Yes, eftersom min iPhone var lovligt købt (ifølge fransk lov). Men lovlig købt ifølge fransk lov betyder ikke lovligt købt i Apples øjne!

Derfor, medmindre du skal bruge din iPhone med AT & T, så er den ikke “legit”. klik No.

Hvis du klikker Yes, vil alt se ud til at fungere fint, og installationen vil fortsætte, og efter at have ventet på at det hele blev overstået efter en ti minutters tid vil du være den lykkelige ejer af en mursten med et ananas-logo i stedet for et æble.

Godt.

Du har nu trykket No og fortsætter.

Så arbejder din maskine, og du kan se en masse ikoner, der flyver i en fin lille kasse:

trin6.png

Det, programmet gør, er at lave en ny “Opdateringsfil” version 2.0, som er hacket.

Du bliver bedt om administratorpasswordet på et tidspunkt. Det skal du skrive, for at filen bliver færdigbygget.

Du bliver spurgt, om du har brugt den metode før.

trin7.png

Klik på No.

Jeg har installeret det flere gange (da jeg dummede mig flere gange) og har skrevet No hver gang. Det går fint.

Så behøver du blot at følge anvisninger for at sætte din iPhone i DFU-mode (restore mode).

Du behøver blot at følge anvisningerne og holde de forskellige knapper trykket og for en god orden skyld er de:

- iPhone er i USB-porten.

- Hold knappen Power og Hjem trykket ned, indtil skærmen blinker.

- Før logoet kommer frem, skal du slippe Power-knappen (det drejer sig rent faktisk om 10 sekunder), men du bliver ved med at holde Hjem-knappen trykket ned, indtil computeren fortæller dig, at du er i DFU-mode.

Det kan du se bl.a. fordi iTundes popper op og fortæller dig, at den har fundet en telefon i restore mode:

trin8.png

Du trykker på OK.

Så holder du ALT/Option tasten nedem imens du klikker på Gendan- (eller Restore-) knappen.

Du vil så befinde dig i din stifinder (eller Finder).

Du browser, indtil du finder den hackede IPSW-fil, som blev lavet af programmet, og som burde befinde sig på dit skrivebord.

Åbn den.

trin9.png

Så bliver iPhones software gendannet, og du kan nu bruge din ny-hackede iPhone.


Små problemer?

Du kan komme ud for, at det ikke virker efter hensigten. Her får du de mest almindelige småproblemer og deres løsninger:

  • Du får Error 1600 fra iTunes eller Error 6 (ukendt fejl), imens programmet laver filen (i loggen vil du måske kunne se fejlen i at lave x12220000_4_Recovery.ipsw).
    I så fald skal du bare gå i ditbrugernavn/Bibliotek/iTunes/Device Support og slette det, der befinder sig der. Hvis mappen Device Support ikke eksisterer, skal du lave den. Kør PwnageTool igen.
  • Mail fungerer ikke og går ned.
    Almindeligt problem med de fleste hack. Husk at skrive Nej, når computeren spørger dig, om den skal lave en gendannelse ud fra din tidligere backup. Du er nødt til at sætte den som en ny iPhone.
  • Jeg får logoet med ananas, men min iPhone virker stadig ikke.
    Du har ikke gjort det, jeg sagde. Husk at svare No til, at din iPhone er “legit”.
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 votes, average: 5 out of 5)
Loading ... Loading ...


Relaterede indlæg:

  • Den første trojanske hest til iPhone
  • Flot sikkerhedshul i iPhone
  • Franskmændene uden iPhone til jul?
  • Falsk antimalware
  • Hacker-konkurrence i Vancouver - MacBook Air holdt i under to minutter
  • Google: Verdensmester i at finde pirateret musik
  • Du kan kalde mig Mads!
  • Farligt bekendskab på MySpace
  • Nyt sikkerhedsproblem for WordPress
  • Beskyt dine billeder og film fra hotlinking
  • 4 Responses to “Så nemt er det at hacke den nye iPhone software 2.0”

    1. Henrik Blunck Says:

      Tak for en god blog. Glimrende vejledning. Den vil jeg huske når vi snart (forhåbentlig) får nye iPhones til landet.

      Be be be Telia om godt vejr…. ;-)

    2. Chill Says:

      Goddag Henrik,

      Rent faktisk behøver du ikke at vente, til at iPhone kommer til Danmark med denne metode.

      Fordi iPhone er meget, meget, meget billigere i USA (faktisk henad halvpris), så man kan købe den (billigt) i USA, hacke den, sætte sproget m.m. til dansk og så er man fri som fuglen :-)

    3. Christian Says:

      Hej Chill,

      Så vidt jeg ved, kan man ikke købe den nye iPhone 3g i USA, hvis ikke man er amerikansk statsborger. AT&T kræver nemlig at man kan fremvise “social security number”, amerikansk kørekort eller lignende ID, inden man får lov til at købe en.

    4. Chill Says:

      Hej Christian,

      De iPhone der købes i USA, som min kommer fra, købes ikke direkte af butikken. De købes af amerikanere som, i stedet for at købe ét, køber to (max antal, man kan købe ifølge Apple pr. person, betales med betalingskort, så det kan tjekkes).

      Så vidersælger de den ene, eller begge to, til andre forhandler eller via e-Bay.

      Stadig, hvis man køber gennem alle disse medlemsmænd er det billigere end at købe det i Europa.

      Pr. definition, fx, holder Apple de samme priser i Frankrig i Euro som i USA i Dollars: Altså, hvis et produkt koster 200 $ i USA, koster den samme produkt 200 € i Frankrig … Altså småt 1,5 gang højere pris da Euroen er jo meget stærkere end Dollaren.

      Derfor er der stadig en del penge at spare ved at gøre det på denne måde.

      Nogle franske firmaer har skaffet sig en del mobiler på denne måde og videresolgt dem her, helt lovligt. Fx PhoneAndPhone: http://www.phoneandphone.com - som i øvrigt ser ud til at tilbyde samme mulighed med 3G’en som de har gjort med 1. generations iPhone.

      JoJo :-) There are ways :-)

      Men er det mig eller tilbyder Telia ikke iPhone uden abonnement?

    Leave a Reply